Omtaler_vikingelegeplads_Lundeborg_730x400

Lundeborg er det helt perfekte udflugtsmål på en sommerdag. Vand, is på størrelse med barnehoveder, og så er der legepladsen, som er både underholdende og varieret. Vi medbragte fem børn i alderen 3-10 år, og alle var begejstrede.

Fodboldbane, klatrestativer, træheste og banancykler til de ældste. Gynger, tunnel og vikingeskib til de mindre, og alle kunne blive enige om, at rutsjebanen, der fører ned til vandet, var et hit.

Pris: Gratis:
Mad og drikke: Der er borde og bænke til madpakken, og ved havnen en iskiosk, som har åben om sommeren. Der er også en café kort væk fra havnen, men vi nåede ikke at teste den.
Toiletter: Ja. Fine. Lige nedenfor legepladsen.
Transport: Smuk bakket køretur. Er I med offentlig transport fra Odense, foreslår rejseplanen.dk, at man tager tog til Nyborg og bus videre sydpå.

Adresse:
Havnevej 3,  5874 Hesselager